30. mar. 2011

Spænding.

Så er der snart kun en uge til, at jeg rejser mod 3 ugers oplevelser og frivilligt arbejde i Tanzania, og jeg tror ikke jeg behøver at sige, at jeg er ubeskriveligt spændt.

Mindre blev spændingen ikke, da jeg i dag modtog en mail fra mit rejseselskabs samarbejdspartner i Tanzania - Art In Tanzania - som fortalte hvad jeg skal undervise i Dar Es Salaam.
Børnehavebørn om formiddagen og Adult English om eftermiddagen. Lige efter mit hoved og hvad jeg havde ønsket :)

Oveni har min rejseleder fortalt os om hvilke tilvalg vi kan vælge, som inkluderer dykkercertifikat og dykning med delfiner på Zanzibar, hvilke er oplevelser jeg ikke vil gå glip af. Af økonomiske grunde må jeg nok nøjes med dykning med delfiner, men det er jo også nok i sig selv! :)

Jeg er så småt begyndt at kommunikere med mine gruppekammerater, hvilket gør mig virkelig glad, da jeg har tænkt meget over det, at jeg skal rejse med andre unge jeg ikke kender. Nu ser jeg det dog som en del af rejsen, og kan ikke vente til at møde dem allesammen :)
En af mine gruppekammerater foreslog forleden dag, at vi skulle leje en bungalow på stranden på Zanzibar i en af vores friweekender - ja tak! Det vil jeg glæde mig til :)

Det er mærkeligt at jeg har talt ned til min rejse i et halvt års tid, og nu kan sige, at jeg rejser til Afrika i næste uge... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar