Nu har jeg tilbragt de sidste 3 uger i Arusha og der er faktisk ikke saa meget at fortaelle.
Dagene har vaeret ekstremt ensformede og vi har ikke rigtig oplevet noget "far from usual". Jeg er efterhaanden blevet saa vant til Afrika, at Arusha faktisk er gaaet hen og blevet lidt kedelig.
Derfor glaeder jeg mig til at vi skal videre mod nye oplevelser i morgen, saa jeg ikke taenker for meget over det faktum at jeg er tilbage i Danmark naeste soendag!?
I Arushas forsvar har vi dog heller ikke haft den heldigste start her. Allerede dag 2 fik jeg stjaalet baade min rygsaek og min backpacker-kuffert. Heldigvis havde jeg taget mange af tingene op af min kuffert og efter en uges tid fik jeg paa mirakuloes vis at vide at nogle havde fundet min rygsaek med alle de 2 vigtigste ting i den: pas og dagbog :) Thank God!!!
Dagene efterfoelgende har staaet paa utallige besoeg paa en cafe kaldet Africafe - med andre ord 'himlen' hvis man er ved at vaere traet af pilau og boenner, som jeg virkelig er! :) Ellers har vi vaeret hjemme i 'Mzungu-house' og noerdet Vampire Diaries og O.C.. Det er ogsaa blevet til et par laege - og politistationsbesoeg, men det er jo efterhaanden ved at bliver rutine saa det har jeg ikke set saa stort paa..
Hvis jeg skal naevne nogle fede og uforglemmelige oplevelser, er det foelgende:
- I loerdags var vi paa en tur hvor vi saa hvordan man laver kaffe 'from scratch' (bare rolig, har koebt noget med hjem, Laust). Udover det saa vi ogsaa 3 ubeskriveligt smukke vandfald. 5 af os sprang fra det sidste, som var paa 9 meter - inklusiv mig. Jeg var sindsygt bange, men sprang ud i det og fortryder overhovedet intet. Tvaertimod er jeg lidt stolt af at jeg kunne gaa imod min frygt :)
Vi fik ogsaa trekket en del og det synes jeg var helt fantastisk. Udsigten var virkelig smuk og det var dejligt at komme lidt vaek fra bylivet for at se Afrikas natur.
- I torsdags var vi til min, Alex's, Clara's og Sofie N.'s laeres bryllup, hvilket selvfoelgelig var helt anderledes en danske bryllup. Brudgommen er ikke tilstede under hele ceremonien og det er bare mere festligt end i Danmark. Dog var vi paa Afrika-tid (tiden er nedprioriteret hernede), saa vores taalmodighed blev virkelig sat paa proeve.
I morgen tager vi videre til Masailand hvor vi skal vaere i 3 dage. Jeg har lidt blandede foelelser omkring det. Paa den ene side kommer man nok ikke taettere paa det afrikanske liv end at leve paa graensen, sindsygt primitivt i et par dage, hvilket nok bliver den mest unikke oplevelser paa hele min rejse. Paa den anden side er jeg naaet til det punkt hvor kolde bad, ensformet og uappetitlig mad virkelig gaar mig paa nerverne og det bliver specielt ikke bedre ude i oedemarken. Jeg tror bare jeg vil finde min positive og optimistiske side frem og forsoege at holde fast i den i loebet af de 3 dage.
Efter det skal vi paa safari i Ngorogoro hvilket jeg virkelig har set meget frem til igennem hele turen! Og herefter slutter vi af i Iragi Village, som er det samme princip som Masailand bare en anden stamme.
Tilsidst slutter vi af i Dar Es Salaam og tager saa hjem til Danmark om soendagen... I naeste uge... Det er godt nok maerkeligt at taenke paa at vi skal hjem i naeste uge. Jeg tror virkelig jeg faar svaert ved at vende tilbage til det danske. Jeg kommer til at foele en stilhed, som jeg hoejst sandsynligt kommer til at bryde, ved at raabe 'mambo' og 'jambo' paa gaden i Smoerum.
Tak til Tanzania, til de glade mennesker, til Tuc-Tuc'erne, og jeg kunne blive ved. Jeg vil savne det, men jeg glaeder mig alligevel ogsaa til at komme hjem.
Vi ses i naeste uge, allesammen! :)
20. jun. 2011
2. jun. 2011
Zanzibar og Arusha
Saa er en skoen ferie paa Zanzibar fyldt med afslapning, "dasning" og hygge i verdensklasse forbi og jeg kan med sikkerhed sige at den er blevet nydt til det fuldeste. Dog har jeg vaeret uheldig med noget sygdom som har sat begraensninger for hvad jeg kunne spise og til tider foretage mig; Vi boede paa en meget anderledes, men stadig mega fed camp med senge der ikke knirkede og en humoerbombe af en campleder :)
I loebet af ugen fik vi svoemmet med delfiner, daset paa stranden (ja, jeg er blevet brun), hoerte en masse slavehistorie, var paa en spaendende spice tour og jeg fik set hvor mit idol Freddy Mercury voksede op :D
Jeg ville gerne have dykket men da jeg ikke bestod i foerste omgang var det desvaerre ikke en mulighed. Saa skal det dog lige siges at jeg er bestaaet efter igen at have taget testen med kun 6 fejl - oh yeah!! Saa skal der sgu dykkes!
Lige pt befinder jeg mig i Arusha, hvor jeg allerede efter 2 dage er faldet virkelig godt til. Det er meget anderledes end Dar, men helt sikkert paa en positiv maade. Temperaturen er mere behagelige, forstaaet paa den maade at man ikke sveder konstant, men at det kun er rigtig varmt i cirka 3 timer om dagen. Det er dejligt at kunne putte med en sovepose over sig om natten uden at vaere ved at omkomme af varme! :)
Beliggenheden er ogsaa meget federe. Vi bor ret isoleret uden for en forholdsvis stor by (Arusha City) som har alt hvad man skal bruge og lidt til. Campen er indbegrebet af hygge og idyl! Vi er endelig alene - kun os, hvilket jeg har set frem til. Selvfoelgelig har det vaeret fedt baade i Dar og paa Zanzibar at moede andre voluntoere fra rundt i verden, men jeg er rejst med en gruppe og derfor er det dem jeg vil tilbringe min tid hernede med og som betyder noget for mig.
Dog er den stoerste positive forskel mellem Dar og Arusha det frivillige arbejde. I dag var foerste dag paa arbejdet, og lige fra start kunne man maerke at boernene var nemmere at have med at goere, disciplinerede og bedst af alt stille. Der er i hvert fald noget at se frem til de naeste 2 ugers tid :)
I loebet af ugen fik vi svoemmet med delfiner, daset paa stranden (ja, jeg er blevet brun), hoerte en masse slavehistorie, var paa en spaendende spice tour og jeg fik set hvor mit idol Freddy Mercury voksede op :D
Jeg ville gerne have dykket men da jeg ikke bestod i foerste omgang var det desvaerre ikke en mulighed. Saa skal det dog lige siges at jeg er bestaaet efter igen at have taget testen med kun 6 fejl - oh yeah!! Saa skal der sgu dykkes!
Lige pt befinder jeg mig i Arusha, hvor jeg allerede efter 2 dage er faldet virkelig godt til. Det er meget anderledes end Dar, men helt sikkert paa en positiv maade. Temperaturen er mere behagelige, forstaaet paa den maade at man ikke sveder konstant, men at det kun er rigtig varmt i cirka 3 timer om dagen. Det er dejligt at kunne putte med en sovepose over sig om natten uden at vaere ved at omkomme af varme! :)
Beliggenheden er ogsaa meget federe. Vi bor ret isoleret uden for en forholdsvis stor by (Arusha City) som har alt hvad man skal bruge og lidt til. Campen er indbegrebet af hygge og idyl! Vi er endelig alene - kun os, hvilket jeg har set frem til. Selvfoelgelig har det vaeret fedt baade i Dar og paa Zanzibar at moede andre voluntoere fra rundt i verden, men jeg er rejst med en gruppe og derfor er det dem jeg vil tilbringe min tid hernede med og som betyder noget for mig.
Dog er den stoerste positive forskel mellem Dar og Arusha det frivillige arbejde. I dag var foerste dag paa arbejdet, og lige fra start kunne man maerke at boernene var nemmere at have med at goere, disciplinerede og bedst af alt stille. Der er i hvert fald noget at se frem til de naeste 2 ugers tid :)
17. maj 2011
Lidt modvind, men mest medvind
De sidste 2 ugers tid har vaeret fede, men dog lidt uheldige.
Foerst fik jeg for halvanden uges tid siden konstateret malaria efter at dumme mig havde gaaet rundt med fysisk ubehag siden 2-3 dage efter vi ankom til Tanzania i form af ondt i maven og til tider lidt kvalme.
Det blev bedre efter jeg havde vaeret til laegen og havde faaet nogle smertestillende piller;
Dog begyndte hele situation at virke lidt besynderlig da vi efter blot 4 dage pludselig gik fra at vaere 2 til at vaere 5 med malaria. Med det i tankerne ringede vi til Danmark og fik at vide at det ikke kunne vaere tilfaeldet at vi alle havde malaria, hvorefter vi tog til en "rigtig" laege. Ingen af os har malaria alligevel saa vi har brugt mellem 7.000-17.000 tnz paa piller som vi ikke engang behoevede. Fedt! Men vi har ikke malaria og jeg foeler intet ubehag mere, saa hvad soeren..
Dog skulle jeg ikke slippe saa let.
I sidste uge startede Jeppe og jeg paa dykkercertifikat, da vi begge havde overvejet det hjemmefra og saa spontant slog til. Det er ikke fortrudt!
I loebet af 3 dage laerte vi alt det teoretiske hvorefter vi oevede det i poolen. Torsdag skulle vi afproeve det i havet. Det gik faktisk fint nok, bortset fra en meget vaesentlig ting - aandedraet.
Jeg havde svaert ved at aande langsomt og roligt i vandet hvilket resulterede i at jeg oppe paa baaden hyperventilerede til det punkt hvor jeg var taet paa at besvime. Der kom saa ambulancer og hele molevitten som blev ved mig indtil mit blodtryk var paa det normale igen. Meget ekstrem oplevelse men den skraemte mig ikke nok til ikke at fuldfoere.
Vi startede dykningen igen i dag og var igen ude paa aabent hav. Det var helt igennem fantastisk!
Denne gang var jeg mere sikker paa mit aandedraet og havde derfor overskud til at se alle de smukke fisk og koraler paa bunden af havet. Fedt fedt fedt!!
Trods alt mit uheld har jeg selvfoelgelig ogsaa haft en masse gode stunder med gruppen. Blandt andet et galla som vi selv havde arrangeret. Der blev serveret dansk mad saa som rugbroed og frikadeller som jeg og Alex havde staaet for. Sidst paa aftenen dansede vi lanciers, hvilket fik mig til at taenke tilbage paa og savne gymnasietiden lidt :) Men damn det var fedt!
Efter dans havde jeg og Alex arrangeret en selskabsleg, som gaar ud paa at man drejer en flaske paa et bord hvor den lander paa et punkt som fortaeller noget du skal goere eller svare paa. Herigennem kom vi til at tale om foerstehaandsindtryk og hvilke indtryk vi har af hinanden nu. Rigtig fedt at blive rustet yderligere sammen paa den maade :)
Vi har ogsaa skullet tage afsked med 3 af pigerne fra gruppen, Johanneog Camilla, og Rikke (som skal videre rundt i Afrika). Det var lidt maerkeligt. For det foerste fordi de har haft hver deres del i gruppen som nu er tom, men ogsaa fordi det fik en til at indse hvor langtid vi har vaeret her og hertil hvor hurtigt tiden er gaaet.
Om faa dage skal vi vaek fra Bahari Beach og videre til Zanzibar, som jeg glaeder mig sindsygt meget til, da det giver os mulighed for at slappe lidt af, dase og foele os en smule som turister. Herefter skal vi til Arusha og have fast bopael i lidt tid. Tilsidst skal vi til masailand og saa er det tilbage til Danmark.
Foerst fik jeg for halvanden uges tid siden konstateret malaria efter at dumme mig havde gaaet rundt med fysisk ubehag siden 2-3 dage efter vi ankom til Tanzania i form af ondt i maven og til tider lidt kvalme.
Det blev bedre efter jeg havde vaeret til laegen og havde faaet nogle smertestillende piller;
Dog begyndte hele situation at virke lidt besynderlig da vi efter blot 4 dage pludselig gik fra at vaere 2 til at vaere 5 med malaria. Med det i tankerne ringede vi til Danmark og fik at vide at det ikke kunne vaere tilfaeldet at vi alle havde malaria, hvorefter vi tog til en "rigtig" laege. Ingen af os har malaria alligevel saa vi har brugt mellem 7.000-17.000 tnz paa piller som vi ikke engang behoevede. Fedt! Men vi har ikke malaria og jeg foeler intet ubehag mere, saa hvad soeren..
Dog skulle jeg ikke slippe saa let.
I sidste uge startede Jeppe og jeg paa dykkercertifikat, da vi begge havde overvejet det hjemmefra og saa spontant slog til. Det er ikke fortrudt!
I loebet af 3 dage laerte vi alt det teoretiske hvorefter vi oevede det i poolen. Torsdag skulle vi afproeve det i havet. Det gik faktisk fint nok, bortset fra en meget vaesentlig ting - aandedraet.
Jeg havde svaert ved at aande langsomt og roligt i vandet hvilket resulterede i at jeg oppe paa baaden hyperventilerede til det punkt hvor jeg var taet paa at besvime. Der kom saa ambulancer og hele molevitten som blev ved mig indtil mit blodtryk var paa det normale igen. Meget ekstrem oplevelse men den skraemte mig ikke nok til ikke at fuldfoere.
Vi startede dykningen igen i dag og var igen ude paa aabent hav. Det var helt igennem fantastisk!
Denne gang var jeg mere sikker paa mit aandedraet og havde derfor overskud til at se alle de smukke fisk og koraler paa bunden af havet. Fedt fedt fedt!!
Trods alt mit uheld har jeg selvfoelgelig ogsaa haft en masse gode stunder med gruppen. Blandt andet et galla som vi selv havde arrangeret. Der blev serveret dansk mad saa som rugbroed og frikadeller som jeg og Alex havde staaet for. Sidst paa aftenen dansede vi lanciers, hvilket fik mig til at taenke tilbage paa og savne gymnasietiden lidt :) Men damn det var fedt!
Efter dans havde jeg og Alex arrangeret en selskabsleg, som gaar ud paa at man drejer en flaske paa et bord hvor den lander paa et punkt som fortaeller noget du skal goere eller svare paa. Herigennem kom vi til at tale om foerstehaandsindtryk og hvilke indtryk vi har af hinanden nu. Rigtig fedt at blive rustet yderligere sammen paa den maade :)
Vi har ogsaa skullet tage afsked med 3 af pigerne fra gruppen, Johanneog Camilla, og Rikke (som skal videre rundt i Afrika). Det var lidt maerkeligt. For det foerste fordi de har haft hver deres del i gruppen som nu er tom, men ogsaa fordi det fik en til at indse hvor langtid vi har vaeret her og hertil hvor hurtigt tiden er gaaet.
Om faa dage skal vi vaek fra Bahari Beach og videre til Zanzibar, som jeg glaeder mig sindsygt meget til, da det giver os mulighed for at slappe lidt af, dase og foele os en smule som turister. Herefter skal vi til Arusha og have fast bopael i lidt tid. Tilsidst skal vi til masailand og saa er det tilbage til Danmark.
3. maj 2011
Living on the wild side of life
Saa er jeg lige kommet "hjem" fra den foerste stoerre oplevelse hernede - safari i Ruaha National Park.
Det var en laaaang koeretur, men den blev lidt reddet da Alex agerede hovedpude en stor del af vejen. Vi stoppede og overnattede i Iringa - nederen og kold by er den bedste maade at beskrive den paa. Men hvad soeren, hellere det, end at sove i bussen.
Allerede paa vejen dertil spottede vi et par giraffer og elefanter og var alle overvaeldede over hvor taet vi paa dyrene. Det var dog ingenting i forhold til hvad vi senere hen oplevede!
Vi havde alle regnet med at vores sovested ville vaere under middel og blev derfor ekstremt overraskede da vi traadte ind i hver vores lodge by the river. Alt var primitivt paa den fede og luksurioese maade. Et perfekt sted til en romantisk honeymoon hvis nogen skulle blive fristet.
Og for at det ikke skulle vaere nok kunne vi hoere flodhestene om aftenen og natten. Selvom det var meget facinerende var det ogsaa lidt skraemmende og resulterede i at jeg laa vaagen i en times tid om natten i frygt for at der ville springe et dyr igennem vinduet, som var et myggenet. Trods det var det stadig en ubeskrivelig oplevelse at vaere i saa taet kontakt med et dyr jeg aldrig har set foer.
Den samme foelselse havde jeg om dagen da vi var ude og koere i safariparken. Vi saa giraffer og elefanter i massevis (til det punkt hvor man begyndte at sige "naarh, er det bare en giraf/elefant, naar de blev spottet), zebraer (som jeg efter noeje omtanke nu kan konstatere er mit yndlingsdyr), impalaer, aber, vildsvin, geparder og sidst men ikke mindst loever. Det var nok det stoerste oejeblik af alle, for det foerste fordi det er kongen over alle safaridyr men ogsaa fordi vi var saa heldige at de kun laa faa meter fra os. For at goere oplevelsen endnu stoerre lyttede jeg til "En verden af liv/Circel of Life" imens jeg observerede dem. Simpelthen fantastisk!
Det goer mig helt lettet at vi skal paa endnu en safari om en maaneds tid - Ngorogoro!!
Det var en laaaang koeretur, men den blev lidt reddet da Alex agerede hovedpude en stor del af vejen. Vi stoppede og overnattede i Iringa - nederen og kold by er den bedste maade at beskrive den paa. Men hvad soeren, hellere det, end at sove i bussen.
Allerede paa vejen dertil spottede vi et par giraffer og elefanter og var alle overvaeldede over hvor taet vi paa dyrene. Det var dog ingenting i forhold til hvad vi senere hen oplevede!
Vi havde alle regnet med at vores sovested ville vaere under middel og blev derfor ekstremt overraskede da vi traadte ind i hver vores lodge by the river. Alt var primitivt paa den fede og luksurioese maade. Et perfekt sted til en romantisk honeymoon hvis nogen skulle blive fristet.
Og for at det ikke skulle vaere nok kunne vi hoere flodhestene om aftenen og natten. Selvom det var meget facinerende var det ogsaa lidt skraemmende og resulterede i at jeg laa vaagen i en times tid om natten i frygt for at der ville springe et dyr igennem vinduet, som var et myggenet. Trods det var det stadig en ubeskrivelig oplevelse at vaere i saa taet kontakt med et dyr jeg aldrig har set foer.
Den samme foelselse havde jeg om dagen da vi var ude og koere i safariparken. Vi saa giraffer og elefanter i massevis (til det punkt hvor man begyndte at sige "naarh, er det bare en giraf/elefant, naar de blev spottet), zebraer (som jeg efter noeje omtanke nu kan konstatere er mit yndlingsdyr), impalaer, aber, vildsvin, geparder og sidst men ikke mindst loever. Det var nok det stoerste oejeblik af alle, for det foerste fordi det er kongen over alle safaridyr men ogsaa fordi vi var saa heldige at de kun laa faa meter fra os. For at goere oplevelsen endnu stoerre lyttede jeg til "En verden af liv/Circel of Life" imens jeg observerede dem. Simpelthen fantastisk!
Det goer mig helt lettet at vi skal paa endnu en safari om en maaneds tid - Ngorogoro!!
23. apr. 2011
2 down, 10 to go
Saa er endnu en uge snart gaaet og jeg har selvfoelgelig oplevet utallige ting.
Jeg kan ikke fortaelle det kort, men vil stadig forsoege.
I loebet af ugen har vi faaet festet et par gange, som i, vi har vaeret paa den lokale bar og har indtaget en del oel, kaldet Kili. Fantastisk oel siger jeg jer!
Det har selvfoelgelig vaeret rigtig sjovt og har knyttet os mere end vi i forvejen er. Vi har i gruppen talt meget om det, at vi alle foeler at vi har kendt hinanden i lang tid. Det skyldes selvfoelgelig at vi har en masse til faelles og alle har gjort deres bedste for at vi kan fungere som gruppe nu hvor vi skal vaere op og ned af hinanden i de naeste 10 uger.
Udover festivitas har jeg selvfoelgelig arbejdet i store maengder, baade formiddag og eftermiddag paa Winner's Nursery og Adult English, hvilket til tider kan blive lidt haardt, men samtidig er en kaempe udfordring paa den positive maade. Boernene er fantastiske, udover naar de er ukoncentrerede og larmer. Specielt tirsdag kom dette til syne; halvdelen af klassen loeb rundt i lokalet (hvis man kan kalde det det) og udenfor og det var naermest fysisk umuligt at faa deres opmaerksomhed. Derfor valgte vi (jeg og Sofie) at saette fokus paa de boern som blev siddende og lyttede, saa der i det mindste var nogle der fik noget ud af timen.
Men jeg lyver hvis jeg siger at jeg ikke havde regnet med at der selvfoelgelig vil komme nogle dage som er haardere end andre. Det ville jo ikke vaere en oplevelse hvis det hele var en dans paa roser.
Adult English derimod er skide skaegt rent ud sagt!
Jeg og Johanne underviser intermediate hver eftermiddag og det er en fornoejelse hver gang. Nogle dage er man dog lidt traet men det retter masaiernes gode humoer og alle elevernes maalrettede aand op paa.
Jeg har aldrig moedt nogle mennesker som viser saa stort et engagement som dem jeg underviser. Dejligt.
Efter timen foelges vi med nogle af masaierne hjem mod campen og vi har det super sjovt hver gang. De laerer lidt dansk og vi laere lidt masai og swahili. Forleden dag var vi efter timen udenfor og se masaierne hoppe hvilket var en ubeskriveligt fed oplevelse. Det skal opleves live!
Vi har vaeret ude og udforske byerne omkring i loebet af ugen i form af ture paa markedet ( Ja! Jeg har faaet koebt tonsvis af ting) og at spise ude.
Specielt var det da vi var paa en italiensk restaurant\hotel som var i en liga for sig selv. Jeg har aldrig foelt saa meget luksus paa et sted foer.
Netop derfor har vi valgt at overnatte der fra soendag til mandag, hvilket jeg glaeder mig overdrevet mig til!!!
Tuc Tuc's. En rutsjebane paa hjul. Bedre kan det ikke beskrives. Tuc Tuc'en er det foretrukne koeretoej hernede - i hvert fald ifoelge os - da den kan snige sig ind igennem de andre biler og dermed kan faa os hurtigt frem til hvorend vi nu skal hen.
Dette aendrede sig dog brat da vi forleden dag skulle hjem fra en tur i byen.
Vi var traette efter en lang dag og ville bare hjem i seng, da Tuc Tuc'en pludselig gik i staa og vi maatte vente til der kom en ny. Da vi saa fik prajet en ny, loeb den selvfoelgelig toer for benzin og chauffoeren valgte bare at stige ud af bilen og loebe op efter benzin uden at vi kunne naa at faa et ord indfoert. Saa besluttede vi os for at praje en ny, men da det lykkedes kom den anden chauffoer tilbage med benzin. Han blev meget sur over at vi havde faaet en ny Tuc Tuc og begyndte derfor at skaendes med den anden chauffoer, saa vi maatte sidde og vente yderligere et kvarter. Der gik graensen, saa vi skyndte os vaek og fandt heldigvis hurtigt en ny Tuc Tuc saa vi kunne komme hjem.
Man skulle nok have vaeret der, men damn jeg har mistet respekten for Tuc Tuc's efter den oplevelse.
Naa men jeg tror det var det hele for denne gang. :)
Jeg kan ikke fortaelle det kort, men vil stadig forsoege.
I loebet af ugen har vi faaet festet et par gange, som i, vi har vaeret paa den lokale bar og har indtaget en del oel, kaldet Kili. Fantastisk oel siger jeg jer!
Det har selvfoelgelig vaeret rigtig sjovt og har knyttet os mere end vi i forvejen er. Vi har i gruppen talt meget om det, at vi alle foeler at vi har kendt hinanden i lang tid. Det skyldes selvfoelgelig at vi har en masse til faelles og alle har gjort deres bedste for at vi kan fungere som gruppe nu hvor vi skal vaere op og ned af hinanden i de naeste 10 uger.
Udover festivitas har jeg selvfoelgelig arbejdet i store maengder, baade formiddag og eftermiddag paa Winner's Nursery og Adult English, hvilket til tider kan blive lidt haardt, men samtidig er en kaempe udfordring paa den positive maade. Boernene er fantastiske, udover naar de er ukoncentrerede og larmer. Specielt tirsdag kom dette til syne; halvdelen af klassen loeb rundt i lokalet (hvis man kan kalde det det) og udenfor og det var naermest fysisk umuligt at faa deres opmaerksomhed. Derfor valgte vi (jeg og Sofie) at saette fokus paa de boern som blev siddende og lyttede, saa der i det mindste var nogle der fik noget ud af timen.
Men jeg lyver hvis jeg siger at jeg ikke havde regnet med at der selvfoelgelig vil komme nogle dage som er haardere end andre. Det ville jo ikke vaere en oplevelse hvis det hele var en dans paa roser.
Adult English derimod er skide skaegt rent ud sagt!
Jeg og Johanne underviser intermediate hver eftermiddag og det er en fornoejelse hver gang. Nogle dage er man dog lidt traet men det retter masaiernes gode humoer og alle elevernes maalrettede aand op paa.
Jeg har aldrig moedt nogle mennesker som viser saa stort et engagement som dem jeg underviser. Dejligt.
Efter timen foelges vi med nogle af masaierne hjem mod campen og vi har det super sjovt hver gang. De laerer lidt dansk og vi laere lidt masai og swahili. Forleden dag var vi efter timen udenfor og se masaierne hoppe hvilket var en ubeskriveligt fed oplevelse. Det skal opleves live!
Vi har vaeret ude og udforske byerne omkring i loebet af ugen i form af ture paa markedet ( Ja! Jeg har faaet koebt tonsvis af ting) og at spise ude.
Specielt var det da vi var paa en italiensk restaurant\hotel som var i en liga for sig selv. Jeg har aldrig foelt saa meget luksus paa et sted foer.
Netop derfor har vi valgt at overnatte der fra soendag til mandag, hvilket jeg glaeder mig overdrevet mig til!!!
Tuc Tuc's. En rutsjebane paa hjul. Bedre kan det ikke beskrives. Tuc Tuc'en er det foretrukne koeretoej hernede - i hvert fald ifoelge os - da den kan snige sig ind igennem de andre biler og dermed kan faa os hurtigt frem til hvorend vi nu skal hen.
Dette aendrede sig dog brat da vi forleden dag skulle hjem fra en tur i byen.
Vi var traette efter en lang dag og ville bare hjem i seng, da Tuc Tuc'en pludselig gik i staa og vi maatte vente til der kom en ny. Da vi saa fik prajet en ny, loeb den selvfoelgelig toer for benzin og chauffoeren valgte bare at stige ud af bilen og loebe op efter benzin uden at vi kunne naa at faa et ord indfoert. Saa besluttede vi os for at praje en ny, men da det lykkedes kom den anden chauffoer tilbage med benzin. Han blev meget sur over at vi havde faaet en ny Tuc Tuc og begyndte derfor at skaendes med den anden chauffoer, saa vi maatte sidde og vente yderligere et kvarter. Der gik graensen, saa vi skyndte os vaek og fandt heldigvis hurtigt en ny Tuc Tuc saa vi kunne komme hjem.
Man skulle nok have vaeret der, men damn jeg har mistet respekten for Tuc Tuc's efter den oplevelse.
Naa men jeg tror det var det hele for denne gang. :)
Abonner på:
Opslag (Atom)